Martin Luthers skrifte Om den hellige Dåb fra 1535 er det sidste skrift, han selv udgav om dåben. Hvor hans tidligere skrifter om emnet ofte er rettet mod en bestemt front, giver Luther her sit mest sammenfattende syn på dåben og forholdet mellem dåb og tro. Det er en fyldig og klar skildring af det reformatoriske dåbssyn, som trækker linjerne op både over for den pavelige gerningslære og automatik og gendøbernes afvisning af de ydre nådemidlers betydning for troen. Dåben har både en objektiv side, som står fast uafhængig af både præsten og den døbte, men denne objektive side bliver kun til frelsende gavn, hvor den modtages i troen. Genfødelse og tro følges ifølge Luther altid ad, så hvor der ingen tro er, er der heller ingen genfødelse. Bogen er oversat efter originalteksten i Weimar-udgaven: WA 37, 627-672.