Afhandlingen undersøger et hypermoderne og populært fænomen; coaching indenfor tre rammer; kontrolsamfundets kapitaldrevne orden, som et organiseringsprincip (i en organisatorisk kontekst) og som en ledelsesdisciplinering. På baggrund af den franske filosof, Gilles Deleuze (og til dels Felix Guattari), anvendes en filosofisk metode (betegnet som en firleddet pragmatik og transcendental empirisme), hvorfra der udvikles et teoretisk diagram, der analyserer hvilke affekter og udfordringer coaching afstedkommer indenfor de respektive tre rammer.