Dette nummer af K&K handler om fortAellinger, som man kan kalde unaturlige. Stort set alle handboger og opslagsvAerker om fortAelleteoretiske kernetermer som plot og temporalitet indeholder altovervejende mimetiske eksempler, mens f.eks. den eksperimentelle fiktions, traumefortAellingens, postmodernismens (og dele af modernismens og avantgardens) og en rAekke andre centrale fortAelleformers sAerlige modi og muligheder forbigas. Nummeret som helhed bidrager bade til at belyse de mader, hvorpa disse og andre mAerkelige, innovative, eksperimenterende og unaturlige teknikker udfordrer mimetiske forstaelser, og til en undersogelse af sadanne fortAellingers betydning for vores mere generelle opfattelse af, hvad en fortAelling er og kan. Vi haber dermed, at nummeret ogsa bidrager til en gentAenkning af litterAer realisme samt med nye perspektiver pa fortAellende poesi og pa eksperimenterende tekster fra forskellige perioder.